Vælg en side

Filmen ’Lille terrorist’

Filmen ’Lille terrorist’ er udgangspunktet for undervisningsmaterialet, og undervisningsaktiviteterne dykker ned i filmens dilemmaer og bringer elevernes egne liv, erfaringer og holdninger i spil gennem temaerne frisind, frihed og tillid. Som afslutning på undervisningsforløb lægges der op til, at eleverne arbejder med at lave deres egne film- og medieproduktioner om værdierne frisind, frihed og tillid.

I filmen møder vi Walid, der er nystartet på en mindre skole i en provinsby. Her bliver han mødt af fordomme, som han kæmper i mod, og han skubber til de skrøbelige magtbalancer i skolegården, som til sidst løber helt af sporet. Undervejs i filmen følger vi hovedpersonen Kaspers udvikling og hans mange dilemmaer i forhold til hans spirende venskab med Walid og hans konflikter med fætteren Nicklas, der forsøger at modarbejde dette venskab med alle tænkelige og utænkelige midler.